Om Coffeelove.dk
 

Coffeelove.dk's navn udspringer af kærligheden til god kaffe. Vi tog de første spæde skridt i vores køkken med et behov for og en passion for god kaffe, men måtte hurtigt erkende at kaffeposer, grønne kaffebønner og en almindelig ovn ikke var tilstrækkelig. Skridtet videre til en kafferister, kaffesække og forsøg med forskellige blends var meget nærliggende og hvad var mere naturligt i forlængelse heraf, end at udbrede vores passion for den gode kaffe til alle med hang til gourmetkaffe.

Al kaffe, du finder i poser fra Coffeelove.dk, er noget vi rister selv. Vi køber selv de grønne bønner og rister dem efter vore egne udviklede profiler. Hver ristning er manuelt kontrolleret og overvåget  og med vores rister er vi sikret et ensartet resultat hver gang. Vi kan på denne måde garantere dig for kvaliteten og måden kaffen er ristet på. Vi datomærker vores poser med ristningsdatoen. Anbefalingen er, at kaffen er bedst indtil 8 uger efter ristningen og helst skal drikkes indenfor 14 dage efter at posen er åbnet.

For os handler det om altid at få kvalitet i koppen. Det betyder, at vi er med hele vejen rundt om kaffen fra den bliver pakket og bragt hertil og til vi rister, blander, opbevarer, mærker og transporterer. Intet er tilfældigt. Heller ikke, hvordan du vælger at tilberede kaffen. Vi går grundigt til værks og sørger for, at alle vores kunder får den hjælp, service og vejledning de har brug for, for at få lige netop den kop kaffe de synes er den bedste.

For hvad er egentlig den bedste kaffe? Det er helt individuelt og afhænger 100 % af dine smagsløg og vaner. Der findes tusindvis af muligheder indenfor sorter, blandinger og ristninger.  Det eneste, vi insisterer på, er at bønnen er god og friskristet. Og det er den altid hos os.